Dag 4: Kinabalu Park for foden af Mount Kinabalu
Efter morgenmaden blev vi afhentet for at køre til Kinabaluparken, der ligger ved foden af Sydøstasisiens højeste bjerg, Mount Kinabalu, hvis tinder rejser sig 4.100 meter mod himlen. Parkens 750 km² rummer et enestående flora og dyreliv. Her er planter fra alle verdens egne. Der findes flere end 1.000 slags orkideer og 26 rododendron arter. Dyrelivet er lige så mangfoldigt, idet her er løvaber, spøgelsesaber, gibbonaber, skællede myreslugere og mange andre særprægede dyr.
Turen blev foretaget i vores egen private minibus og gik over flere bjerge undervejs. Det var en smuk tur på ca. 1½ time. Undervejs stoppede vi ved et marked, hvor vi fik set lidt af den lokale kød, grøntsager og urter, tøj og isenkræm samt solbriller og andre kopivarer. Vi fik også lejlighed til at prøve en hængegangbro, som opvarmning til morgendagens tur i junglens top (se mere om dette på Dag 5).Undervejs besøgte et af de lokale markeder, hvor man kunne købe en masse tingel-tangel og mange underlige frugter, vi aldrig havde set før.



Vi ankom til parken sidst på formiddagen og vi fik først en rundvisning på et museum, hvor man kunne få et overblik over parkens udvikling, vegation og dyreliv. Parken er meget stor og strækker sig omkring det meste af Mount Kinabalu. Det er muligt at klatre til toppen, men det afstod vi dog fra.
Vi gik en tur ind i parken for at se på nogle af de fantastiske orkideer og rododendon'er, der vokser i junglen. Vi blev vist rundt af en kvindelig botanikker, der fortalte om de blomster, der var i blomst - ikke alle 1.000 orkideer blomstrer samtidigt. Udover orkideer og rododrendron, var der også forskellige kødædende planter.
[Billeder af orkideer]
Frokosten blev indtaget på et resort udenfor parken. Der var en fantastisk udsigt, der dog forsvandt i diset indimellem. Vi fik et dejligt måltid mad og en kold øl!
Efter frokost kørte vi tilbage til parken for at gå en længere tur ind i junglen. Vi vandrede et par timer og kom vidt omkring. Vi blev overrasket af en kraftig regnbyge (det var sidst i regntiden) og vi endte alle med, at blive drivvåde.
Således genneblødte kørte vi ad tvivlsomme, stejle veje til vores hotel, Celyn Resort, hvor vi skulle overnatte.
Hotellet lå højt oppe på et bjerg og var meget nyt - vi var de eneste, der boede der den nat.
