Køkkenet
Køkkenet var formentligt fra 1950'erne. Det var i noget miserabel stand og vi besluttede straks at gøre noget ved det. Nogle ville måske have syntes et køkken som dette var kitch, men da vi var vandt til et noget nyere køkken var vi ikke i tvivl. I efteråret 1999 gik vi derfor igang med at rive køkkenet ned.
Der skulle vise sig at gå ca. 3 måneder før vi atter havde et velfungerende køkken. I mellemtiden foregik madlavningen på komfuret i spisestuen.




Det tog lidt længere tid en forventet da der viste sig, at være råd i gulvet fra et utæt vaskeafløb. Vi søgte erstatning hos sælger, men fik ingen. Ok - det var ikke så mange penge det drejede sig om, så vi gik igang.
Efter en udskiftet bjælke og et nyt gulv fik vi vores MultiForm køkken med alt hvad hjertet kan begære.
Der er mange folk der ryster på hovedet over vores valg af køkken - det hører jo ikke til i den billige ende. Vi er bare enige om, at det er her vi bruger rigtig meget af vores tid og vi nyder hver dag i vores køkken. Derfor er det alle pengene værd!



