« Dag 6: Sandakan - Sel… | Hovedside | Dag 8: Sukau Rainfore… »

Dag 7: Sepilok, orangutang center

Vi forlod Selingan Island tidligt kl. 7:00 for at sejle tilbage til Sandakan. Herfra gik turen til Sepilok Rehabilitation Centre, hvor en flok rødhårede primater ventede os.

Vi gik ind i parken, der er kæmpestor og hvor svage aber forberedes på at blive sat tilbage ud i naturen. Mødet med orangutangerne i den frie natur var storslået. Efter 10 min. gang gennem junglen kom vi til et lille foder plateau, hvor nogle rangers ventede. I løbet af få minutter puslede det omkring os og der kom nogle orangutanger vandrende hen imod os. Efter de havde poseret for os, klatrede deop i træerne og over på platauet. Der kom også aber fra træerne og via de reb, der var spændt ud til dem. De unge aber, der endnu ikke har lært at klare sig selv, kommer to gange om dagen og får et kosttilskud i form af bananer og mælk.

Da orangutangerne havde spist, kom nogle andre aber. De var noget mere hidsige og man skulle ikke komme for tæt på dem.

I et forsøg på, at få et godt nærbillede, kom Lars lidt for tæt på en af aberne (synes den) og vendte om for at bide - på vej væk lykkedes det at få trykket på udløseren...

De kastede sig over resterne og guffede i sig.

Efterføløgende gik vi tilbage til centeret, hvor der blev vist en film og det store arbejde, som rangerne gør med de skønne dyr. Det er en kæmpe indsats, som gøres for at redde disse prægtige aber, der er 97% lig os mennesker.



Efter filmen kørte vi til havnen, hvor en båd ventede på, at sejle os til Sukau Rainforest. Vi sejlede med ca. 40 km/t i et par timer på Sabahs længste flod, Kinabatangan, mens den vilde natur langs floden tog til. Krattet blev tættere og træerne højere. Undervejs stoppede vi for at se på oprangutanger, der havde familiereder i trætoppene, næseaber med deres egendommelige næser, der sad i flok i trækronerne og mange andre dyr.

Vi ankom i løbet af eftermiddagen til Sukai Rainforest Lodge.

Vi blev vist til vores værelser, der var rigtig pæne i betragtning af, at vi befandt os over 100 km. inde i junglen. Et af værelserne var opkaldt efter Prins Henrik, der havde været forbi ved en tidligere lejlighed.

Det var en helt fantastisk lodge og vi blev underholdt af stedets bestyrer, Winston, der kunne mange historier og havde et helt fantastisk kendskab til junglen, dens flora og hvad den kunne bruges til. F.eks. kan man lave gift til pusterør, der kan slå et menneske ihjel.

Da vi havde fået vores bagage ind på værelserne skulle vi på vores første flodsafari. Vi sejlede i små både, der også havde el-motor, så det var muligt at komme helt tæt på dyrerne.

Vi så mange forskellige dyr helt tæt på.

Senere skulle vi spise middag iklædt den traditionelle dragt. Både mænd og kvinder skal bære nederdel og vi deltog selvfølgelig alle.

Vi spiste på en terrasse, der gik ud over floden. Det var en flot aften og maden var mægtig god. Her sidder vi sammen med et finsk par, som vi tilbragte et par dage sammen med.

Efter middagen skulle vi på nat-safari. Vi tog endnu engang ud på floden i de små små både, men denne gang var der kulsort. Der var intet andet lys end den lommelygte, som guiden havde med sig. Han kunne både styre båden og se efter dyr på bredden og i vandet. Han lod lyskeglen glide hurtigt frem og tilbage og vi havde vanskeligt ved at følge med. Pludseligt stoppede han og sejlede ind mod bredden. Her så vi så junglens dyr meget tæt på - sovende.

Da vi kom tilbage til lodgen efter en times tid på vandet, var vi meget trætte efter en helt fantastisk dag fyldt med oplevelser.